Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i det vestlige Ungarn

Den vestlige del af Ungarn er mangfoldig, farverig og ingenlunde monotont. Denne landsdel, som i nord og øst indskrænkes af Donau, i syd grænser op til Slovenien og Kroatien og i vest til Østrig, blev i mere end 2.000 år kaldt Pannonia; dengang slog romerske legionærer lejr her langs Donau og oprettede en ny provins i Romerriget under dette navn. Nu til dags kaldes området også Transdanubien ("på den anden side af Donau").

Mange af dagens byer stammer fra romertiden og forsøger at bevare sin romerske arv så godt det lader sig gøre. Romerne, som var kendt for sine flittige og solide vejbyggerier, bandt disse landsbyer sammen via et meget godt vejnet.

 

Landskabsmæssigt viser denne region sig ligeså mangfoldig som sin kulturelle arv. Oprindelige bjergområder afløser bakkede slettelandskaber og vice versa, søer inviterer til badeture og blomstrende parker til spadsereture. Vingårdene leverer de ædleste dråber og diverse bygningsværker og naturlandskaber udgør en del af UNESCOs Verdensarv, som f.eks. Neusiedlersøen i det nordvestlige hjørne. Vandet her er meget saltholdigt og er hjemsted for ca. 300 forskellige fuglearter.

 

Herend-porcelæn er verdensberømt og nyder stor popularitet i hele verden. Sågar hos den britiske dronning Victoria, faldt det kendte service med sommerfugledekorationer i smag, som naturligvis siden har båret hendes navn.

 

I den nordlige del af regionen ligger byen Tata med sine flere end 100 kilder. En af byens to søer er Öreg-tó med fredede omgivelser som udgør en fast station på mange trækfugles rute. I udkanten af byen ligger Cseke-tó med Ungarns første engelske have.

 

Denne region omfatter, udover Balaton- og Neusiedlersøen, også Velencesøen som med Velence-bjergene ved sin nordlige bred, udgør et yndet vandreområde.

 

Lad dig forføre af mangfoldigheden og den gæstfrie lokalbefolkning i dette område. Feriehuset danner i alle henseender altid det ideelle udgangspunkt for din ferie.