På en familieferie ønsker hver især at få sine egne ferieønsker opfyldt. I Ungarn findes der et utal af attraktioner og arrangementer som oftest kan tilfredsstille hele familien. Vi har samlet en række af de største så I nemmere kan planlægge ferien sammen fra begyndelsen.
Óbuda er resterne af den civile og militære by Aquincum som med sin mere end 2.000 år lange historie, anses for at være den romerske forgænger til dagens Budapest. To amfiteatre, villaer med mosaikudsmykninger, et gammelt militærbad og stenpiller fra en akvadukt er at finde i den nordlige del af byen.
Aquincum-museet har udstiller værdifulde fund som f.eks. vægmalerier, bearbejdede sten og et antikt orgel.
Rundt om Óbudas markedsplads herker en helt speciel stemning som man bare er nødt til at opleve. Ikke langt derfra ligger også de to kunstmuseer "Imre-Varga-Museum" og "Vasarely-Museum". Kisceller Museet huser en rig samling af kunstværker som er tilegnet byen.
Denne bilfrie Donau-ø ligger midt i Budapest. Margaretøen (Margit-sziget) danner en grøn oase som strækker sig fra Margaretbroen (Margit híd) til Árpádbroen (Árpád híd). Flere hundrede år gamle træer, en rosenhave, en lille sø dannet af de varme kilder, en japansk have og en å, indbyder til en længere rekreativ pause fra storbyen. Her findes også en indhegning med vilde dyr. På friluftsteatret afholdes musikarrangementer i alle genre i sommerhalvåret. På øen kan man også betragte mindesmærker samt ruinerne af en dominikaner- og en franziskanerkirke med sine respektive klostre. I tårnet til premonstratenser-kapellet ringer landets ældste klokker.
I dette fæstningsanlæg fra begyndelsen af 1200-tallet holdt 20.000 soldater til på det Østrig-ungarske monarkis tid. Uagtet fæstningens stadige ombygninger og udvidelser gennem århundreders løb, har fæstningen som helhed beholdt sin stil og udgør i dag en del af UNESCOs Verdensarv.
Også her i Ungarn kan man se ruinerne af tidligere romerske grænsefæstninger langs Donau-floden. Dele af grænsefæstningen findes på verdensarvslisten.
Slottet i byen Gödöllő, nordøst for Budapest, var på det Østrig-ungarske monarkis tid et yndet opholdssted for det østrigske kejserpar, kejser Franz Joseph og dronning Elisabeth. Den 200 år gamle bygning er blandt sin tids største og mest betydningsfulde værker. Nu til dags afholdes her festivaler og klassiske koncerter i festsalen og i borggården. Også det restaurerede teater i barokstil tiltrækker besøgende fra hele verden.
Andaktskirken i Máriabesnyő har allerede i flere århundreder været et yndet udflugtssted.
Mátrabjergene, med Ungarns højeste bjerg, ligger i den nordlige del af landet. Fra udsigtsplatformen på det ca. 190 m høje fjernsynstårn, har man et fantastisk udsyn over de omkringliggende bjerge.
I Mátra-bjergene ligger også et vintersportssted med pister af forskellig længde og en hopbakke. Her bliver man velsignet med både en særdeles ren og klar luft og solskin stort set året rundt.
Eger er en meget smuk barokby i den nordlige del af Ungarn som også har haft bispesæde i mere end 1.000 år. Byen kan se tilbage på en stolt fortid som mange af de velbevarede og møjsommeligt restaurerede bygninger og mindesmærker bevidner om. Et af disse bygningsværker er Middelalderborgen som i 1552 var krigsskueplads da borgkommandanten István Dobó med dygtighed og held forsvarede sig mod den talmæssigt overlegne tyrkiske hær.
Historien bringes også for dagen i de talrige museer som eksempelvis fængselmuseet, Panoptikum, mynthuset og billedegalleriet; sidstnævnte indeholder kunstværker fra perioden mellem det 16. og 19. århundrede.
Imponerende er også Ungarns andenstørste klassisistiske kirke som huser landets største orgel.
Byens smukke bibliotek, indeholder, udover ca. 150.000 andre bøger, også Ungarns første trykte bog fra 1473.
Det tyrkiske bad minder om badekulturen under tyrkernes regeringsperiode. Området er for øvrigt også kendt for sin temperamentsfulde rødvin; her burde du så absolut smage på den traditionelle "Egri Bikavér" ("Okseblod fra Eger").
Nordvest for byen Miskolc, ligger nationalparken Aggtelek med grotten Baradla som befinder sig delvist i Ungarn og delvist i Slovakiet. Hulen udgør en del af UNESCOs Verdensarv og hører utvivlsomt til de mest imponerende geologiske fænomener i verden. Inderst inde i hulen, løber en underjordisk bæk som til de besøgendes overvældelse omkranses af forskellige drypstensdannelser og andre stenformationer. Grotten rummer også en koncertsal som regelmæssigt fyldes med toner fra alle mulige musikgenrer. Der tilbydes forskellige rundture gennem hulen.