Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Aktiviteter og attraktioner ved Balaton

Balatonsøen byder på en lang række attraktioner og seværdigheder. Udover de mange sportslige muligheder, findes der mange gamle byer som med sin arkitektur og sit kulturprogram er et yndet besøgsmål for mange turister. Naturområder og nationalparker fortryller med sine særprægede landskaber samt en artsrig flora og fauna. De utallige varme kilder indbyder til afslapning og nydelse. Her følger et udvalg af attraktioner, som kan være med til at gøre planlægningen af en afvekslende og interessant ferie så nemt som muligt.

Keszthely

Ved Balatonsøens vestlige bred, ligger Balatonområdets største og ældste by som allerede på romernes tid, havde vokset sig til et betydeligt handelscenter; om denne epoke vidner resterne af byen Valcum som kan ses i Fenékpuszta.

Seværdig er også franciskanerkirken fra det 14. århundrede med sine originale gotiske fresker og rosevinduer.

Festetics er Ungarns tredjestørste slot og indeholder et imponerende baroktårn, Helikon-bibliotek, en spejlmusiksal hvor der, om sommeren, regelmæssigt arrangeres koncerter samt og en fredet engelsk have som fortryller de besøgende. Slotsmuseet Helikon beretter om slottets historie.

Balatonmuseet informerer om Balatonsøens tilblivelse og historie, dens plante- og dyreliv samt skibsfarten på søen. Museet viser også op til 7.000 år gamle arkæologiske fund.

Andre interessante museer er marcipanmuseet, dukkemuseet og Panoptikum.

Et helt specielt højdepunkt er ø-badet som blev anlagt i søen i 1892.

I safariparken ved museet i Balatonederics, som blev grundlagt af Afrikaforskeren Endre Nagy, går bøfler, zebraer og kameler frit rundt langs Balatonsøens bredder.

Vindistrikter

Vingården Badacsony, ved den nordvestlige bred af Balatonsøen, er kendt for bl.a. sine hvide druer Welschriesling. Hemmeligheden bag deres vidunderlige dråber ligger i blandingen af den særlige vulkanske jordbund, det særlige klima og den såkadlte sekundærstråling i form af solstråler som reflekteres fra Balatonsøen.

Et andet fremragende vindistrikt ligger ved Balatonsøens nordøstlige bred og hedder Balatonfüred-Csopak. Også her er vindruerne velsignet med et Middelhavslignende klima og takket være den kalkholdige jord bliver disse vine mere milde. Kendte druesorter er Rheinische Riesling, Olaszrizling og Chardonnay. I området findes også røde druer.

Også ved den sydlige bred af Balatonsøen har vinbønder produceret fremragende vine gennem århundreder. Her frembringer den løse jord med sin store andel sand endda en speciel bouquet i det lokale produkt.

Stift bekendskab med de fine forskelle mellem de forskellige Balatonvine ved at betragte vingårdene og -distrikterne hver for sig, mens du prøvesmager de ædle dråber. Et absolut "must" for vinentusiaster!

Balatonfüred

Dette er stedet hvor alt begyndte! Her har Balatonsøens badekultur sin oprindelse; allerede i 1600-tallet valfartede de første gæster hertil for at drage nytte af de kulsyreholdige kilders fordele. I det 19. århundrede stod det første træbadehus og anløbsstedet til det første dampskib klar. Ligeledes stammer de første sejlyachter herfra, og også regionens første teater blev åbnet i Balatonfüred. I dag er rundkirken "Kerektemplon" og den ungarske forfatter Mór Jókais villa blandt seværdighederne i denne by ved Balatonsøens nordøstlige bred.

Kurstedet Balatonföldvár

Dette sted ved Balatonsøens sydøstlige bred, fascinerer med sine vidunderlige parkanlæg, imponerende promenader og gader samt sin fortryllende havn. I klart vejr, er det herfra muligt at få et udsyn som strækker sig over 200 km. Adelsfamilien Széchenyi og byplanlæggeren István Spur, har haft stor indflydelse på byens udvikling.

Wellness ved Balaton

Nær Balaton-søen finder man Galerius Badet, der er et wellnessparadis for dig, der trænger til at slappe af. Anlægget er på over 650 m2 og er opdelt i syv bassiner med varmt termalvand. Wellnesstilbudende omfatter bl.a. finsk sauna, infrarødsauna, dampbad og lys- og aromaterapeutisk sauna. Derudover er der et stort udvalg af forskellige former for massage. Oplev desuden en 88 m. lang rutsjebane, en saltgrotte, snefald og bio bar. For de mindste i familien er der et børnebassint med vandrutsjebane og legetøj.

Galerius Badet har åbent hele året.

Tilbud til NOVASOLs gæster NOVASOLs gæster får 15 % rabat på entrebilletter til Galerius Badet. Entrebilletterne skal købes på vores ungarske hovedkontor i Siofok ved Balatonsøen.

Gennem århundreder har det op til 38°C varme termalvand i denne ungarske region været populær takket være dets helbredende egenskaber. Vandet har et særligt højt indhold af mineralstoffer, der kan lindre led- og knoglesygdomme ved gentagne ophold i termalvandet.

Den mest kendte kilde er Hévízer-kilden som egentlig er en gejser. Med en vandtemperatur på 38°C indbyder kilden til et afslappende bad i kraterbassinet. Det er dog ikke kun vandet, men også mudder fra søens bund, der eftersigende bidrager til en sikker helbredelse af bl.a. led- og knoglesygdomme.

Endnu en helbredende kilde er opdaget i Zalakaros, ikke langt fra Balatonsøens vestlige bred, hvor der er oprettet et bad som primært tiltrækker folk med bevægelses- og luftvejsproblemer; men her er der selvfølgelig også plads til sunde og raske gæster som blot under sig selv lidt velvære.

Det første kursted som tilbød behandling ved hjælp af det helbredende vand, blev oprettet i byen Balatonfüred i 1700-tallet. Dengang blev de kulsyreholdige kilder også anset som helbredende for hjertesygdomme, men på dét område anvendes andre metoder nu til dags.

Musikalske Siófok

I dette ferieparadis ved Balatonsøens sydøstlige bred, spiller musikken en vigtig rolle. Her findes der noget for enhver smag; fra de sommerlige operettearrangementer til ære for komponisten Imre Kálmán, via orgelkoncerterne i den katolske sognekirke til de utallige diskoteker som om sommeren fremstår som ungdommens mødested. Søger I ro og stilhed i naturen, vil I få jeres ønske opfyldt i naturområdet Törek lige i nærheden af Siófok.

Szántódpuszta

Balatonsøens sydside har generelt meget at byde på, og Szántódpuszta er ingen undtagelse. Et friluftsmuseum demonstrerer landsbybeboernes hverdag som denne så ud før i tiden. Blandt de 30 bygninger som museumskomplekset omfatter, findes bl.a. et mejeri, en smedje, stalde, et administrationshus og eksempler på det typiske værtshus Csárda. Tilbuddet afrundes med maleriudstillinger.

Her ligger også et velanset stutteri som i sommermånederne imponerer med flotte hesteshows.

Akvariet er meget informativt og formidler alt man bør vide om dyre- og plantelivet ved Balatonsøen.

Det lokale køkken

Alle der tror, at det ungarske køkken kun består af gullash og paprika, vil snart blive klogere. Balatonsøen er leverandør af mange fantastiske ingredienser til det omfangsrige køkken. Sandart, også kaldet Balatons konge, er køkkenets delikatesse. Bagt som helhed med hvidt, mildt kød uden fiskeben er virkelig velsmagende. Prøv også fiskesuppen som består af karper og havkatte. Også andre ungarske retter med bl.a. grøntsager bør nævnes: bønnesuppe med bacon, linsesuppe med pølser eller stegt ribbensteg med kål og tomater. Vildtretter har desuden en lang tradition i området omkring Balaton. Store skove byder på stort set alt vildt man kan ønske sig: rådyr, hjorte, dådyr, agerhøns, vildsvin, fasaner og harer er altid veltilberedt. Glem ikke en flaske vin fra Balaton til maden.