"Sommer, sol, strand og hav!" er mottoet her. Alt dette flettes ind i en levende historie, noget som gør ferien ved den tyrkiske Riviera til noget særligt. Overalt dukker der antikke udgravningssteder og skatte fra svundne tider op. Tag en pause fra strandlivet og tag på en spændende opdagelsesrejse tilbage til den tid, hvor romerne og grækerne, perserne og osmannerne regerede her. Vi har nedenfor sammenfattet et lille udvalg af seværdigheder i regionen.
Lige ved stranden i Side, står dette imponerende bygningsværk hvis kulisser ofte benyttes til teater- og koncertarrangementer. Udover templet, har Side en række andre antikke bygninger og mindesmærker at fremvise. Seværdige er bl.a. friluftsteatret, som i sin tid havde plads til 15.000 tilskuere, det byzantiske termalbad og agoraen (den forhenværende markedsplads). Det er muligt at tage med på en rundvisning på udgravningsområdet, men det også muligt på egen hånd at vandre gennem Side på sin egen lille opdagelsesrejse.
Hvidt sand og azurblåt, omkranset af smaragdgrønne pinjeskove. Dette syn møder dig i bugten Ölüdeniz, i nærheden af Fethiye. I sommermånederne valfarter turisterne hertil i hobetal, for at nyde denne skønne lagune. Billedet af denne bugt vil med sikkerhed indprente sig i din hukommelse.
Er du frisk til bens, vil den hårde vej op til bjergfæstningen i Termessos, blive belønnet: bymurer, forsvarsanlæg, et tempel og de andre bygninger på stedet, er særdeles velbevarede. Det antikke friluftsteater er i særdeleshed imponerende. Takket være sin enestående beliggenhed højt oppe i bjergene, har fæstningen vist sig uindtagelig og holdt stand mod selv Alexander den Store. Udsigten heroppe fra, kan tage pusten fra de fleste.