Fethiyes antikke navn var Telmessos. For turister er byens hovedattraktion "Ölü deniz" (dødt hav). En næsten to kilometer lang odde forvandler dette sted til en lagune. Ved én af Tyrkiets smukkeste strande kan man bade i træernes skygge. Dolmus-busser pendler uafbrudt mellem Fethiye og Ölüdeniz.
Midt i byen Fethiye kan man stadigvæk finde resterne af lykiske grave. Et flot eksempel fra 4. århundrede før Kristus er Kong Amyntas' grav. Af Johanniter-borgen, som er opført i tiden omkring korstogene er kun ruinerne blevet bevaret. Over det antikke Telmessos kan man se et stort antal af lykiske klippegrave, der ligner facader på antikke bygninger. Stranden Calis og øen Sövalye over for havnen er meget populære badesteder. Fra Baba Dag (fadderbjerget) kan man paraglide ned til lagunen.