
Katalonien byder ikke bare på en fantastisk kyst med vidunderlige strande og bugter, men også en enorm mængde kulturelle højdepunkter. I første række byder storbyen Barcelona på utallige aktiviteter og seværdigheder, men også de mindre byer og landsbyer og de mange naturparker, sørger for afveksling i ferien. Nedenfor har vi samlet et lille udvalg af seværdigheder og attraktioner i Katalonien.
Barcelona er både hovedstad i regionen Katalonien og samtidig en verdensby ved Middelhavet. Byen har vokset og udviklet sig fra at være en romersk bosætning, til at være en kulturmetropol. Her ved man hvordan opretholdelse af den kulturhistoriske arv kombineres med moderne kunst.
Også folkekulturen har gode kår i Barcelona. På de enkelte bydelsfester kan du danne dig et billede af denne kultur og selv tage del i den katalanske feststeming.
På UNESCOs liste over Verdens Kulturarv, findes flere bygninger af katalanske arkitekter som f.eks. Gaudí. Også sporene fra dengang romerne herskede her, kan endnu ses overalt, bl.a. i den middelalderlige bydel.
Vidunderlige strande, lystbådehavne og adskillige golfbaner i umiddelbar nærhed af havet, kompletterer tilbuddet for en aktiv ferie.
Teater-museet Dalí i Figueras byder på værker af den verdensberømte maler Salvador Dalí, som går for at være surrealismens største geni. Her kan man beundre mange kendte kunstværker, samt en række som endnu ikke har fundet vej til den brede offentlighed. I dette museum kan man virkelig tilbringe mange timer; hele tiden opdager man nye ting og dykker da ned i en ganske anden verden. Museet holder åbent året rundt.
Det Arkæologiske Nationalmuseum i Tarragona, formidler på en spændende måde om den byens antikke fortid, som af romerne blev kaldt Tarraco. Museet blev grundlagt allerede i det 19. århundrede og har siden udviddet udstillingen med nye genstande fra udgravninger, som muliggør mere nøjagtige kundskaber om fortiden. Museet holder åbent året rundt (mandage lukket).
Barcelonas museum for moderne kunst (MACBA), viser værker af kunstnere som bl.a. Antoni Tàpies, Paul Klee, Francesc Torres, Mario Merz og Zush. Museet blev åbnet i 1995 og kan besøges året rundt.
Byggeriet af katedralen i Girona samt dens klokketårn, blev startet allerede i 1000-tallet. I det 12. århundrede fulgte korsgangen, hvorefter resten af byggeriet stod færdigt i det 16. århundrede. Dermed består også denne katedral, i lighed med mange andre i Spanien, af forskellige byggestile. Her finder man verdens bredeste gotiske kirkeskib. Tapiz de la Creatión (da.: "Skabelses-vægtæppet") bør særligt nævnes. Katedralen holder åbent hele året og på mandage får man mulighed for at beskue kirkeskibet og korsgangen gratis.
Dalen Boí, med sine ni præ-romanske kirker, er et af de områder i Europa med den største tæthed af romanske kirker. Siden år 2000 har området stået opført på UNESCOs liste over verdens kultur- og naturarv. I dette landskab ligger også Pyrenæernes højest beliggende skiområde.
Klosteret i Poblet viser særdeles gode eksempler på katalansk sakralarkitektur. Klosteret stammer fra det 12. århundrede og hørte i lang tid til cistercienserordenen. Særligt klosterets bibliotek var af stor betydning. Hele klosteranlægget står på UNESCOs liste over Verdens kulturarv. Klosteret er åbent for besøgende hele året.
Parken Güell var Gaudís hjemegn. Oprindelig skulle hele anlægget have været ét stort boligområde, men disse planer blev aldrig virkeliggjort. Kun det Rosa Hus blev bygget af en af Gaudís medarbejdere. I dag er parken en del af UNESCOs Verdensarv og kan besøges året rundt. Fra tid til anden finder udstillinger sted på parkområdet.