Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i Andalusien

Regionen Andalusien dækker den sydlige del af Spanien og har kystlinje mod både Middelhavet og Atlanterhavet. Det andalusiske landskab er meget varieret med både høje bjerge og flade sletter.

 

De største bjergområder er Cordillera Penibética og Cordillera Subbética. Nedenfor bjergmassiverne, ligger nationalparken Sierra Nevada, sydøst for Granada, og strækker sig helt til provinsen Almería. Her lever bl.a. pyrenéerstenbukken (lat. Capra pyrenaica) samt mange andre dyrearter. Sierra Nevada huser også Mulhacén som med sine 3.481 m, er det højeste bjerg på hele Den Iberiske Halvø.

 

Finkornede sandstrande og flere end 3.000 soltimer om året, har alle dage lokket gæster til denne region. Også bjergkæderne med sit artsrige plante- og dyreliv er absolut en oplevelse. Hvis man dertil får mulighed for at opleve dette flotte landskab på ryggen af den legendære andalusiske hest "Pura Raza Española" (da. "Ren Spansk Race"), så føler man at lykken er gjort.

 

Andalusiens mere end 3.000 år lange historie, har efterladt sig spor rundt omkring i hele landet. De forskellige byggestile kan føres tilbage til bl.a. fønikerne, grækerne og tartesserne (folk fra nutidens Cádiz). Også romerne og araberne har givet sit bidrag til regionens kulturelle mangfoldighed.

 

Med Andalusien forbindes mange kendte navne: den berømte, spanske kunstner Pablo Ruiz Picasso blev født her, og mange af hans værker kan i dag betragtes i hans fødehus i regionens næststørste by, Málaga. Også den spanske kvindebedårer Don Juan stammer fra Andalusien, nemlig fra regionshovedstaden Sevilla.

 

Oplev og udforsk Andalusien og lad dig forføre af regionens landskaber og lokalbefolkningen.