Gran Canaria er De Kanariske Øers tredjestørste ø efter Tenerife og Fuerteventura med et areal på 1.532 km2. Landskabet er gennem århundreder præget af naturkræfterne og indflydelse fra menneskene. Øen har en så stor mangfoldighed af landskabsformer, således at intet sted synes at ligne et andet. På grund af kløfter, stejle bjergskråninger og dybe slugter er der dannet talrige forskellige økosystemer.
Gran Canarias relief viser et stigende landskab fra kysten op til øens centrum, hvor centralmassivets centrum befinder sig med det højeste punkt Pico de las Nieves (1.950 m.) og Roque Nublo på 1.813 m. Bjergtoppenes centralmassiv er omgivet af en række erosionskratere. Øens kyststrækning er ialt på 236 km. med flade kyster og sandstrande i syd. De kendteste er Playa del Inglés og området om klitterne ved Maspalomas.
I øst og sydøst finder man primært stejlkyster, mens nord og nordøst har en kombination af begge kysttyper. Således er der en enorm variation af strande og små bugter. Naturen har tildelt Gran Canaria landskaber af meget forskelllig type, og derfor er der en stort udbud af aktiviteter under ferien.
Den klare luft og fravær af store industrielle anlæg gør De Kanariske Øer til ren ferie.