Mallorca byder på alt hvad du drømmer om! Et vidunderligt klima, et herligt landskab, eventyrlige strande og den internationale atmosfære, gør Mallorca til et helt særligt feriemål med et kulturtilbud på højde med det som findes i Europas hovedstæder. F.eks. er auditioriet i Palma et af Europas mest kendte koncerthuse.
Mallorca byder på en god kombination af afslapning, inspiration, kultur og underholdning.
På Mallorca findes der en mangfoldig flora som omfatter ca. 1.500 arter. Om vinteren pynter øen sig med et utal af blomstrende mandeltræer. Dyrelivet er derimod ikke så omfangsrigt; her findes relativt få vildtlevende pattedyr, men til gengæld et større antal forskjellige fuglearter som bl.a. hejrer, gribbe og flamingoer.
Øen huser en nationalpark og flere naturreservater. Dertil har Balearernes lokalregering vedtaget en særlig beskyttelse af yderligere 62.000 ha landområde gennem "Regionplan for de naturlige ressourcer".
De to højeste bjergtoppe på øen, er Puig Major med sine 1.445 m og Puig de Massanella med en højde på 1.367 m. Begge bjerge hører til den ubeboede bjergkæde Serra de Tramuntana.
Der bor ialt ca. 800.000 mennesker på øen; af dem bor næsten halvdelen i hovedstaden Palma.