Sloveniens historie

Nudagens Slovenien har en rig og varieret historie allerede før den slaviske bosættelse.

Forhistorie

Allerede for mere end 250.000 år siden bosatte menneskernes forfædre sig i dagens Slovenien. Stenværktøj som blev fundet i hulen i Loya ved Orehek, og den ældste fløjte i verden fra hulen Divje babe er fra den tid.

Huse på stylter

For ca. 7.000 år siden blev de første huse på stylter bygget.

Jernalderen

1Fra år 1.000 til det 3. århundred f.Kr.; de største fund fra den tid er Situla fra Vace, fyrstegravene i Novo mesto og udgravningerne i Soca-regionen.

Kelterne

I det 3. århundret f.Kr. grundlagde kelterne den første stat, Regnum Noricum (det Noriske kongedømme), i dagens Slovenien.

Romerne

I 2. århundrede byggede romerne vigtige veje og byer som fortsat er bevaret: Emona (Ljubljana), Celeia (Celje), Poetovio (Ptuj), Castra (Ajdovšcina) og nekropolen Šempeter i Savinja-dalen.

Slaverne og Karatania

I slutningen af 300-tallet faldt det Romerske rige fra hinanden. I 500-tallet bosatte Slaverne sig i dette området, og i 600-tallet opstod den første selvstændige stat, fyrstedømmet Karatania.

Kristendom og feudalisme

I 800-tallet kom kristendommen, og i 900-tallet opstod de første nedtegnelser på det slovenske sprog skrevet med latinske bogstaver (Brižinski spomeniki).

Udvikling af handel og håndværk

I det 11. århundrede blev de første klostre som troscentre grundlagt. I den tid blev der også bygget flere byer som blev knudepunkter for handel og håndværk: Kranj og Kamnik (1228), Škofja Loka og Piran (1274), Novo Mesto (1365) og Celje (1451). I 1100- og 1200-tallet blev Habsburgerne mægtigere og mægtigere, og kystbyerne blev en del af republikken Venezia.

Cillis grever og Habsburgerne:

I det 15. århundrede døde den eneste adelsslægt i Slovenien, greverne af Cilli, og hele Slovenien kom under Habsburgernes hersken.

Tyrkernes invasion og bondeoprøret

I det 15. og 16. århundrede invaderede Tyrkerne landet og der opstod bondeoprør (1515 og 1572) som varede til det 18 århunderede.

Protestantismen

1550 - den første bogen på slovensk, skrevet af reformatoren Primož Trubar: katekismen. Jurij Dalmatin oversatte bibelen til slovensk.

Fra Maria Theresia til de Illyriske provinser

II 1700-tallet, under kejserinde Maria Theresia og hendes søn Joseph II, og især imellem 1809 og 1813, da de Illyriske provinser opstod, blev stillingen til det slovenske sprog forbedret i skolene.

Et forenet Slovenien

I 1848, revolutionsåret, opstod det første slovenske politiske program – kravet om et forenet Slovenien. France Prešeren skrev "Zdravljica", nutidens slovenske nationalsang.

1. Verdenskrig

Slovenien kæmpede på det østrig-ungarske monarkis side.

Tabet af slovenske områder og det første Jugoslavien

I 1919 blev det første slovenske universitet i Ljubljana grundlagt. I årene efter tabte Slovenien store områder i nord og vest og blev en del af det Jugoslaviske kongerige i 1929.

2. Verdenskrig

De slovenske områder blev delt mellem Italien, Tyskland og Ungarn. Efter marskal Josip Broz–Tito’s nederlag blev Slovenien en af de seks republikker i Jugoslavien.

Efter Tito’s død

I 1980 kom det til en stor økonomisk, politisk og social krise, der førte til en forøgelse af nationalistiske partier i 1990erne som førte til at Jugoslavien faldt sammen