Slovakiet er et land med en stor mangfoldighed. Her findes talrige naturskønheder, historiske seværdigheder og levende folkekunst indenfor et relativt lille areal. Kom og oplev bjergenes utrolige ynde med sine dale og vandløb, de dybe hulers hemmeligheder og maleriske kirker og borge. Nyd lokalbefolkningens gæstfrihed og lær deres traditioner og folklore at kende.
Oplev folkloren som Slovakiet er så kendt og elsket for. Ikke udelukkende på de mange friluftsmuseer som i f.eks. Vlkolínec (UNESCO), Vychylovka og Kysuce, men også i landsbyerne og i de mindre byer lever forfædrenes skikke og brug samt traditionelle håndværk i bedste velgående og holdes højt i hævd. Du kan beundre håndværkernes smukke arbejde når du besøger f.eks. keramikere, pottemagere, kniplekoner og træskærere.