Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i Pommern

Den nordvestlige del af Polen, er et af landets mest attraktive ferieområder; og netop i denne region ligger Pommern med sin lange kyst og sit relativt flade landskab. Her findes flere end 200 søer, delvis forbundet med hinanden via floder, og området byder på de forskelligste aktiviteter i naturen. Søerne ligger i et oprindeligt og fremdeles velbevaret landskab og egner sig fremragende til kanoture, sportsfiskeri og sejlsport.

Området er stadig relativt nyt i relation til turisme, noget som gør området særligt interessant for feriegæster som søger en individuel ferie i rolige omgivelser.

Her findes mange forskellige fuglearter som eksempelvis storke, tranee og vildgæs, noge som giver ornitologer og alle naturvenner fuld valuta for pengene.

 

Navnet 'Pommern' har sin oprindelse i det slaviske ord 'Pomorze' som betyder "land ved havet". De pommeranske forfædre nedstammer fra vest-slaverne som dog blev underkastet og kristnet af de polske piaster i det 10. århundrede.

 

Også havnebyerne Szczecin (Stettin) og Kołobrzeg udgør en del af det pommeranske landskab sammen med det Kaschubiske Schweiz. Langs den mere end 500 km lange pommeranske kystlinje, ligger en række traditionelle badesteder med fantastiske strande og smukke klipper. I byerne findes fortsat spor fra hansatiden.

 

Det Kaschubiske Schweiz starter nordvest for byen Gdańsk, og byder på utallige søer og dybe skove. Lange alléer smyger sig forbi gamle gårde og maleriske landsbyer. Overalt møder man gæstfrie og hjertelige mennesker som ser et stort potentiale i turismen og velvilligt ønsker at præsentere sit land for de tilrejsende.