Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Feriebolig i Salzburger Land

Regionen Salzburg har et fantastisk smukt landskab. Her findes bjerge i alle tænkelige former, skove og enge. Floder, vandløb, indsøer, ishuler, termalkilder og en fascinerende bjergverden inviterer til store oplevelser, hvad enten det er fra et sommerhus eller en skihytte. Oplev den mangfoldige Salzburg-region på nært hold og lad dig imponere af de forskellige naturoplevelser.

Landskabsbeskrivelse

Fra UNESCO-byen Salzburg til de lune sætere i nationalparken Hohe Tauern, fra Salzkammerguts berømte sølandskab til de majestætiske toppe på Grossglockner – dette er og bliver et perfekt rejsemål for børn og voksne i alle aldre.

Her viser naturen i nationalparken Hohern Tauern sig fra sin smukkeste side: stille dale, krystalklare bjergsøer, blomstrende sæterlandskab, isbræer, vandløb, geder, og stenbukke.

Regionen er kendt for traditioner og gæstfrihed.

Naturattraktioner

I løbet af årtusinder har enorme vandmasser gravet sig ned i undergrunden. Af og til står klipperne så tæt, at man kun ser en smal himmelstribe. Lichtensteinklamm er en af de smukkeste og dybeste vandkløfter i Alperne og altid et besøg værd.

 

Med en højde på 380 m. er Krimmler Wasserfälle de højeste vandfald i Europa og nr. fem i verden. Det første vandfald har en faldhøjde på 140 m. Derefter kommer et kort fladt niveau, det såkaldte ”Schönangerl”, som ender i det andet fald. Det tredje fald er mere end 140 m højt.

 

Eisriesenwelt Werfen er den største ishule, som er opdaget i verden (20.000 m2 isflade). Dette 42 km. lange hulesystem blev opdaget i 1879.

Byer

Salzburg, Sankt Wolfgang, Bad Ischl, Schladming