Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i Trøndelag

Trøndelag var i Middelalderen et vigtigt pilgrimsmål og Norges magtcentrum, og her finder man nogen af de mest centrale mindesmærker knyttet til tidlig norsk historie. Men Trøndelag er ikke bare historie. De mægtige fjeldområder i syd, de mange fjorde og elve, samt en fiskerig kyst, gør denne del af Norge til et ferieeldorado for dig som er glad for friluftsliv, jagt og fiskeri.

 

Trøndelag består af de to fylker Syd- og Nord Trøndelag. I syd og sydøst grænser Trøndelag op til de mægtige højfjeld Trollheimen – Dovrefjell, Rørosvidda og Sylene. Landskabet bliver lavere ude ved kysten og omkring fjordene, og de store dale skærer sig ned i landskabet. Den central-norske kyst er stærkt gennemskåret af fjorde og ud for kysten ligger utallige øer. Landsdelens elve er også kendt vidt og bredt, specielt for sine gode fiskemuligheder. Det hævdes at seks af Norges ti bedste lakseelve ligger i Trøndelag; Namsen, Orkla, Gaula, Stordalselva, Stjørdalselva og Verdalselva.