I dag kan man komme færgefrit fra kontinentet til Norge ved at køre gennem Danmark og krydse Øresundsbroen til Sverige.
Oslo har landets vigtigste lufthavn (Gardermoen) og har daglige og direkte ruteflyvninger til de fleste lande i Nordvesteuropa, og dermed gode forbindelser til resten af verden. Lufthavnene i Sandefjord, Kristiansand, Stavanger, Haugesund, Bergen og Trondheim har også direkte ruteflyvninger til steder udenfor Norge.
Skal man flyve til Lofoten og Vesterålen i Nord-Norge flyver man via Bodø og ud til de lokale flyvepladser. Skal man til Troms flyver man til Tromsø lufthavn.
Bestill din flyrejse hos dit rejsebureau eller direkte hos flyselskaberne.
Der er togforbindelse fra Europa til Norge via Sverige og Danmark. Den norske topografi og det begrænsede befolkningstal gør at man i Norge ikke har udbygget det nationale jernbanenet væsentligt. Oslo er hovedknudepunktet for togforbindelser i landet. Dette er hovedstrækningerne:
Der findes et godt netværk af ekspressbusser som dækker hele Norge på kryds og tværs, og som er organiseret under navnet NOR-WAY BUSSEKSPRESS. Selskabet har også udenlandsruter. Der er ikke krav om forhåndsreservation på de fleste af ruterne så længe du rejser i et følge på mindre end 12 personer.
Transportnettet og transporttilbuddet er nært knyttet til landets befolkningsmønster og årstid. I tættere befolkede områder kan man vælge mellem flere transportmidler med hyppige afgange, mens man i mindre befolkede områder ofte kun har et bustilbud med få afgange. De fleste af NOVASOLs feriehuse ligger i mindre befolkede områder, og det er derfor vigtigt at have egen bil med, eventuelt leje bil for opholdet i Norge. Langs kyststrækningerne er der mange øer og fjorder som skærer ind i landet. Her hjælper færger, tunneler eller broer dig med at komme frem. De lokale færger har flere afgange om sommeren. Store snemængder og uvejr kan føre til at udsatte steder ved kysten eller på fjeldet er helt eller delvis utilgængelig i korte perioder sidst på efteråret og om vinteren.