
Dette er nordmændenes ferieregion nummer 1, bl.a. fordi området er den del af landet med flest soltimer. En fantastisk skærgård og de typiske hvidmalede sørlandshuse helt nede ved havet, giver Sørlandskysten sin helt specielle charme.
Sørlandet har siden stenalderen, været et handelsknudepunkt mellem Norge, Danmark og resten af Europa. Siden middelalderen og frem til i dag, har skibsfarten mellem Nord- og Østersøen været en af de vigtigste handelsveje i Nord-Europa. Når vejret var dårligt, søgte skibene gerne ly i nødhavne i skærgården og på holmene, noget som efterhånden førte til at flere nye handelssteder, med dertilhørende nye handelsforbindelser langs kysten blev etableret; her købte bl.a. hollændere og englændere trævarer til dere bådbyggeri. Således var grundstenen til Norge som søfartsnation lagt.
Arkitekturen og byggestilen i hvide kystbyer, vidner stadig den dag idag om Sørlandets internationale historie. Museer og samlinger beretter om hverdagen, skibstrafikken og det spændende liv som søfarten bragte med sig til denne region.
Tag også en tur til Grimstad, hvor forfatteren Henrik Ibsen skrev sit første skuespil "Catalina", mens han arbejdede som apotekerlærling i det gamle apotek som i dag huser Ibsenmuseet.
Lyngørs bilfrie øer, mellem Risør og Tvedestrand, er en idyl i sig selv. I 1991 fik de fire øer en pris som Europas bedst bevarede samfund. Med båd fra fastlandet tager det ca. 5 min. at komme ud til dette idylliske øsamfund med de smalle sunde, den vidunderlige træhusbebyggelse og det gamle fyrtårn.
I august hvert år. løber den traditionelle træbådsfestival af stabelen i Risør. Her kommer både og skibe fra hele verden for at tage del i denne begivenhed og stolt fremvise sin skude. På denne tid finder også forskellige kulturelle aktiviteter og udstillinger sted.
I Hausvik ved Lindesnes, kan du kaste dig ud i en helt anderledes aktivitet: havrafting! Her findes iøvrigt også mulighed for havfiskeri og andre vandaktiviteter.
Dette er kun et mindre udvalg af de mange aktivitets- og oplevelsestilbud langs Sørlandskysten. Kyst- og skærgårdslandskabet her i syd, udgør et paradis for båtentusiaster og vandhunde; om sommeren samles folk i det fri og et stort antal kultur- og sportsarrangementer for både store og små finder sted. De charmerende små byer er fyldt med en helt unik atmosfære som man ganske enkelt bare skal opleve når man holder ferie her.