Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i Stavanger, Rogaland

Stavanger blev grundlagt i år 1125 og har pga. sit centrum for den norske olieindustri i Nordsøen, fået tilnavnet Norges "oliehovedstad". Byen har en international atmosfære som kun forstærkes af de mange store kongresser som afholdes her.

Den gamle bydel i Stavanger, er et charmerende område med 170 hvidmalede, restaurerede træhuse, små og smalle gader og flere små broer.

Stavanger byder på mange hyggelige restauranter og spændende butikker. Selve centrum i byen, er relativt lille og overskueligt, således at alt meget nemt kan nås til fods.

Takket være det milde klima, fremstår byen grøn og frugtbar i store dele af året og dermed perfekt for behagelige spadsereture. Tag dig god tid til at undersøge og udforske byen.

Når du er i Stavanger, bør du tage en tur på Norsk Oljemuseum med sit interaktive design.

En anden meget flot oplevelse, er et besøg på den lille ø Sør-Hidle med den eksotiske have "Flor & Fjære" (åben fra starten af maj til starten af oktober).

 

Stavanger egner sig perfekt som udgangspunkt for udflugter til andre områder i Rogaland eller evt. til Bergen.