
Senj er den ældste by langs Kroatiens kyst og ligger omgivet af havet på den ene side og Velebit-bjergene, Kroatiens største bjergkæde, på den anden. Byens kendetegn er fæstningen Nehaj, som hæver sig stolt og trodsig over byen.
Senj har en interessant og stormfuld historie og en meget rig kultur. Det er en by som er født af sten og bygget af stein. Blandt seværdighederne er den historiske bykerne med sine seks små torv, den barokke byport og katedralen, som frem til det tyvende århundrede var hovedsæde i bispedømmet Senj.
Omkring Senj er der hovedsageligt grusstrande som egner sig spceilt godt til børnefamilier, men der findes også strande med græsbevoksning og betonunderlag. Havvandet i området er af høj kvalitet, og talrige bugter indbyder til badning og dykning i det krystalklare vand.