Både romere, tyrkere og Habsburgere har sat sine spor på Kroatiens kultur. Her findes kulturarv fra antikken til klassicismen, fra barokken til renæssancen.
Adriaterhavet har været vugge for en gammel kultur som nn langsomt afdækkes ved at kulturskatter hentes frem fra huler og fra havets bund. Kroatiens kultur kan spores helt tilbage til stenalderen (der er gjort fund i blandt andet huler på øerne Hvar og Palagruza).
Allerede i det 6. århundrede f.Kr. grundlagde grækerne kolonier i Kroatien, i forbindelse med skibstrafik og handel med illyrerne. Eksempler på dette er byerne Pharos og Issa, nu henholdsvis Starigrad og Vis, på øen Hvar.
Senere kom romerne, som ikke bare byggede paladser og sommerhuse, men også var særdeles aktive indenfor skibsfarten. Dette bevises af undersøiske fund. Overalt på havbunden, fra Pula til Cavtat, støder dykkere på rester af antikke skibsvrag og skibenes last.
Sammen med slaverne kom en ny periode til Kroatien, kendetegnet af stadige kampe om herredømme og forsvar mod forskellige fjender.
I det 18. århundrede tog Napoleon magten, men blev efter kort tid afløst af Østrig. I løbet af de næste århundreder kæmpede Østrig og Italien om herredømmet over østkysten, noget som kulminerede i ”Viska bitka”, slaget om Vis, i 1866. Der findes levninger fra denne berømte epoke på fastlandet, men også på havbunden i form af vrag og rester af skibslast.
Etter dette fulgte det østrigsk-ungarske monarki. Havne og bølgebrydere blev forstærket, handel og skibsbyggeri blomstrede.
Under de to verdenskrige var Adriaterhavet en af de vigtigste slagmarker, også noget et stort antal vrag vidner om.