Rovinj er en turistmagnet med sit maleriske bybillede, mange strande og 22 små øer som kan nås med båd. De flotte omgivelser, den maleriske bykerne, og ikke mindst de mange fritidsmuligheder gør, at byen hører til blandt de bedst udbyggede rejsemål i Istrien. Middelhavsklimaet er samtidig medvirkende til, at gøre Rovinj til et godt kursted.