Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i det østlige Island

Den østlige del af Island, er særligt mangfoldigt og afvekslende og udgør en større del af Islands totale areal. Kysterne og fjeldene er her meget stærkt præget af kløfter, mens de bakkede sletter i Hérað afløses af det barske og til tider isbelagte højland. Ved den flotte sydøstkyst domineres landskabet af Vatnajökull, den volumenmæssigt største isbræ i Europa.

 

Øst-Islands vidtstrakte vandreparadis rummer en overflod af kontraster; fjeld, dale, ødemarker, skove (Hallormsstaðaskógur er landets største), isbræer og en mængde klippevægge. Fra nord til syd er området dækket af et omfattende net af vandrestier, på en sådan måde at det skønne land nærmest fremstår som overnaturligt for gæsterne. Sagnene fortæller at Borgarfjörður Eystri huser den mest betydningsfulde elverkoloni i Island, Fáskrúðsfjörður er troldmændenes hjem og i Fjarðarbyggð regerer kendte spøgelser... Der skal til og med være observeret et uhyre i den lille flod Lagarfljót; dette kan du evt. selv be- eller afkræfte ved at tage med på en af de arrangerede bådture fra Egilsstaðir - hvis du har mod på det!

 

De fleste byer og landsbyer i sydøst, er af nyere dato, med undtagelse af Seyðisfjörður, hvis kendte, gamle huse hilser gæsterne fra Europa velkommen når disse kører i land fra bilfærgen Norröna. Den anden større havneby Höfn, danner et populært udganspunkt for ture til isbræer i nærheden, enten til fods, med terrængående bil, med snescooter eller på ski. Ved udkanten af isbræen ligger en anden populær attraktion, nemlig isbrælagunen Jökulsárlón. Her kan man sejle rundt mellem majestætiske isfjelde - en storslået oplevelse som absolut bør opleves. Udflugter med båd arrangeres også til den ubeboede fugleø Papey som er et "must" for fugleinteresserede.

 

Nationalparken Skaftafell overgår alt når det gælder kontraster; her afløser grønne, skovklædte marker, sorte fjelde og kridhvide isbræer hinanden ved foden af Islands højeste bjerg, Hvannadalshnjúkur (2.119 m.o.h.). Den noget mere skjulte naturskat Lónsöræfi, som befinder sig afsides fra hovedfærdselsåren, er berømt for sine fantastiske fjelde.