Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Storslåede oplevelser i Island

Sæt tempoet ned og læg stress og jag bag dig!. Intet sted kan dette gøres bedre end i Island. Her kommer du sandsynligvis nærmere naturen end noget andet sted på kloden.

Oplev endnu aktive vulkaner og Europas største gejsere, indånd den friske og rene luft og forelsk jer i islandske heste og lær den, lidt generte men yderst venlige, islandske befolkning at kende.

 

Også faunaen på Island byder på overraskelser: Et enestående fugleliv begejstrer ikke kun ornitologer, mens man absolut også bør benytte chancen til at tage på hvalsafari.

Uanset hvilket hjørne af Island du måtte bestemme dig for, så danner feriehuset altid det ideelle udgangspunkt for din ferie.

Nord-Island

Den nordlige del af Island har et bredt spektrum af attraktioner. De fleste steder ligger i afskærmede bugter og viser sig rigtigt spektakulære om sommeren når midnatssolen regerer i de nordlige polarområder. Her findes der også gode vintersportssteder, mulighed for at spotte mange vilde dyr og en udfrodrende natur som lader fantasien få vinger.

Det vestlige Island

Vest-Island præges af lavaområder, geotermisk aktivitet og en lang historie. Her findes skove og gode fiskemuligheder, mens Langjökull byder på en vidunderlig udsigt over et imponerende landskab.

Det østlige Island

Kysterne og fjeldene er her særligt stærkt præget af kløfter, mens de bakkede sletter i Hérað inde i landet, afløses af det barske og til tider isbelagte højland.

Det sydlige Island

Det sydlige Island domineres af sumpagtige lavaområder som gennemskæres af talrige kløfter. I syd og sydvest hersker et samspil mellem natur og kultur; man kan her bevæge sig mellem to fuldstændig modsatte verdener på under en time. Det vil dog kræve op til flere uger at udforske hele området.