Holland var neutral under 1. verdenskrig. Alligevel førte krigen til mangel på mad. Som en reaktion på det samt hændelserne i Rusland, udbrød der revolution i Holland, som bl.a. medførte stemmeret for alle.
I den første halvdel af 1900-tallet øgedes tendensen til blokdelingen af det hollandske samfund sig. Blokkene bestod af mennesker med fælles verdensbillede og hver blok sit eget politiske parti, egne organisationer og medier.
Den økonomiske depression i 30’erne ramte Holland hårdt, ikke mindst fordi de længe havde holdt fast ved den såkaldte guldstandard, som indebar at landets valuta ”Gylden” havde en fast værdi i guld.
Den 10. maj 1940 blev Holland invaderet af tyskerne. Efter år med nedskæringer i forsvaret, var landets forsvarsevne svækket. Vinteren 1944-1945 var i de besatte områder særlig hård og den vinter døde mange hollændere af sult og udmattelse.
Den 5. maj 1945 blev Holland befriet af canadierne. De først efterkrigsår var præget af hårdt arbejde med genopbygningen af landet. I 1953 blev dette arbejde afbrudt af en katastrofal stormflod i Zeeland, hvor 2.000 mennesker druknede. Oven på denne katastrofe blev bygningen af Deltaværkerne påbegyndt.
Arbejdet strakte sig over flere årtier og indebar bl.a. at de fleste deltaer/mundinger blev afspærrede eller fik egne diger.
Sidst i 40’erne skiftede Holland sin udenrigspolitiske kurs. Landet opgav sin neutralitet til fordel for et samarbejde med USA og de øvrige vesteuropæiske lande i form af NATO-samarbejdet. I 1957 var Holland et af seks lande, som underskrev Romtraktaten og tilsammen grundlagde det europæiske økonomiske fællesskab (EØF), som siden viste sig at være til stor fordel for eksporten, landbruget og industrien i landet.
I 1991 blev gennem Maastrichttraktaten vejen for Euroen banet.
Ved valget et par år senere blev grundlaget lagt for det første ”Paarse kabinet”. Dvs. dannelsen af en regering bestående af både liberale og socialdemokratiske partier.
I 1999 blev Euroen indført på den Hollandske børs og kort tid herefter indført som officiel betalingsmiddel i Holland.