Tulipanmark Flevoland
Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Feriehus i Flevoland

Flevoland er en provins med masser af grønne og rekreative vådområder, der emmer af fred og ro. Fra jeres sommerhus i Flevoland kan I altid kigge mod en populær havnefront, den kunstige sø Markenmeer eller slusesystemet, som forbinder byerne Lelystad og Enkhuizen. En ferie i Flevoland er bestemt ikke et dårligt valg!

Ferie i Flevoland - Holland

Lelystad, hovedstaden i Flevoland er meget let tilgængelig, når I holder ferie i Flevoland. I Lelystad findes det berømte Batavia Wharf, hvor en smuk rekonstruktion af VOC- skibet ”Batavia” fra 1628 kan beundres. Lige ved kysten af Lelystad ligger den berømte indkøbsgade som et sandt paradis for alle med et aktivt shopping-gen, nemlig ”Batavia Outlet Shopping”. Her kan I købe populære mærker til favorable priser og som bonus nyde den unikke arkitektur. Uden for byen ligger naturparken Lelystad, som er meget populær blandt områdets gæster. Nær Swifterbant kan man besøge et observatorium.

I Flevoland findes den mest spektakulære forlystelsespark i Holland, Walibi, og ligeledes den berømte Aviodrome, en fremtrædende temapark for luftfart. Forrygende rutsjebaner og spændende attraktioner med vand i centrum tiltrækker hvert år mange besøgende fra ind- og udland til både Walibi Holland og Aviodrome , der viser luftfartens 200-årige historie fra start til slut. Genopfrisk jeres viden om luffart, for intet andet sted kan I se fly på så mange måder og det føles næsten som at være en aktiv deltager i udviklingen som en af luftens helte. Den indendørs forlystelsespark Kidz Village rummer en legeplads, vinterhal og vandland, alt dette under ét tag i den nordlige del af Flevoland i Flevolands Kraggenburg. Søg og find aktivitetsparken De Voorst for børn. Her er en minigolfbane og legeplads. Som I nu kan mærke, er der fra jeres sommerhus i Holland altid en stor attraktion ganske tæt på!.

Ferie i Holland

Naturen ved Oostvaardersplassen er ganske enestående i Holland. Faktisk er der i hele Europa intet område, der kan sammenlignes med Oostvaardersplassen. I det dybeste af det sydlige Flevoland, har naturen skabt et smukt stort moseområde med sletter, vidtstrakte græsarealer og damme. Dyrelivet er varieret med fugle som gæs, skestorke og skarver ligesom dyr som rådyr, ræve, harer, flagermus og sommerfugle beriger de dyreinteresserede med unikke oplevelser af lang holdbarhed. Selv ørnen, som ikke har været en naturlig del af Hollands fauna siden middelalderen, yngler nu her siden et par år. Gå eller cykel på de mange stier i Oostvaardersplassen og bliv klogere på Holland gennem tusinder af år.

I den nordlige del af Flevoland ligger Schokland, der tidligere var en ø. Schokland er en del af UNESCOs verdensnaturarv og byder på en enestående kombination af kulturhistorie og natur. Sæt også tid af til at besøge Middelbuurt, Schokland museum, hvor I kan opleve, hvordan livet har været gennem århundreder. I den østlige del af Flevoland finder I Trench Field. Disse græsarealer er en vigtig yngleplads for mange sjældne fugle.

Sommerhus Holland

Som feriegæst i Flevoland må I bestemt ikke glemme, at besøge landsbyen Urk, der er en livlig og typisk fiskerby, ligesom Schokland, den tidligere ø. Urk er en malerisk landsby, der stadigvæk giver dens gæster en typisk ”ø-følelse” og har det kendetegn, at hvert hus ikke er sammenligneligt med naboens. Således føles det aldrig kedeligt og ensformigt at strejfe rundt i landsbyens smalle gader. I vil undervejs finde overraskende udsigter, små intime pladser, karakteristiske facadeskilte og udsmykkede husmure med ankre og skibe. En lokal guide vil tage jer med på en rundtur til de smukkeste steder i Urk.

Søg og find nu jeres foretrukne feriehus eller lejlighed i Flevoland og se frem til en uforglemmelig ferie i Holland med hele familien!