Frankrigs lange kyststrækning mod den Engelske Kanal og Atlanterhavet/Biscaybugten, giver den vestlige- og centrale del af landet et typisk kystklima, præget af luftstrømme fra Atlanterhavet. Klimaet her er mildt og fugtigt med mindre temperatursvingninger i løbet af året. I den østlige del af landet er klimaet mere kontinentalt (indlandsklima) med store temperatursvingninger. Her er der mest nedbør om sommeren, men totalt set mindre regn end langs kysten. Den sydlige kyststrækning og Korsika har Middelhavsklima, karakteriseret af varme tørre somre og fugtige og milde vintre. De sydvestlige dele af Pyrenæerne er Frankrig det område i Frankrig med mest nedbør. Her er nedbørsmængden stort set jævn året igennem, men med mest nedbør om efteråret.
Frankrig har tre lange kyststrækninger; i nord mod den Engelske kanal som skiller Frankrig fra Storbritannien, i vest mod Biscaybugten og Atlanterhavet og i syd mod Middelhavet. I Middelhavet, syd for Frankrig, ligger øen Korsika som udgør en af landets 22 regioner.
Frankrig består hovedsageligt af lavland; næsten to tredjedele af landet ligger lavere end 250 m.o.h.. Disse lavlandsområder strækker sig fra grænsen mod Belgien og Tyskland i nord til den kuperede Bretagne-halvø i vest, og i indlandet til Pyrenæerne i sydvest. Videre mod øst, ved Middelhavskysten, ligger der et lavtliggende område i det vestlige Provence, rundt om Rhône-deltaet.
Den centrale/sydøstlige del af landet dækkes af et stort plateau, Massif Central, som udgør ca. 17% af landets totale areal. Plateauet er for det meste kuperet med klipper i granit der stikker op, uddøde vulkanske toppe og dybe kløfter. På det højeste punkt plateauet 1900 m.o.h. Øst for Massif Central, på den anden side af Rhône-dalen, ligger Alperne som adskiller Frankrig fra Schweiz og Italien. I Alperne finder man desuden Frankrigs, og Europas højeste bjerg Mont Blanc (4.808 m.o.h.) Længere mod nord omkrandser de tæt skovbevoksede Vogeser-bjerge Rhindalen nær grænsen mod Tyskland. I sydvest, på grænsen mellem Frankrig, Spanien og Andorra, finder vi Pyrenæene, et bjergområde som Alperne, men svært tilgængeligt.
Korsika består primært af klippeformationer, adskilt via dybe kløfter og dale. Vestkysten er højt beliggende og ujævn med mange odder og bugter, men har kun få naturlige havne. Østkysten er derimod lavtliggende og jævn med mange strande.