Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Attraktioner i Finland

Finland fortryller med sine landskaber, som primært består af skove og vand. Landet egner sig perfekt til friluftsaktiviteter, lange vandre- og klatreruter samt vand- og vintersport. Det er dog blot få af de muligheder landet byder på. Helsinki har et bredt kulturprogram, som kan gøre jeres ferie alsidig. Vi har udvalgt en række af de mest interessante aktiviteter, attraktioner og arrangementer for jer så I nemt kan planlægge jeres ferie. Her finder I et kort uddrag.

Borgen i Turku

På øen Aurajoki troner borgen fra det 13. århundrede op. Borgen var oprindeligt en lejr for soldater, men blev senere brugt som bolig af Johan Vasa (Gustav Vasas søn) og hans kone. Borgen blev ødelagt under 2. verdenskrig, men blev igen restaureret. I dag er borgen i perfekt stand og et af museerne fortæller om borgens historie. Omkring juletid kan man her beundre “det dækkede julebord".

Kiseleffhuset i Helsinki

Går udflugten til Helsinki, kan det anbefales at se markedet ved Kiseleffs hus. Bygget i det 18. århundrede og efterfølgende genopbygget mellem 1816 og 1818 . Talrige små butikker tiltrækker turister og byder på finsk design, original håndværk og dejlige små nipsting. Der findes desuden en legetøjsudstilling med gamle dukker og andre historiske ting. Slut besøget af med en kop kaffe i cafeen.

Samernes hellige bjerg

Samernes hellige bjerg ligger i Lapland og rejser sig over landsbyen Kilpisjärvi. Bjerget er 1.029 meter højt og var helligt for Laplands oprindelige indbyggere. På en af bjergets skråninger fører en vandresti op til toppen - stien må dog ikke betrædes af samere..... Fra bjergets top kan man nyde den dejlige panoramaudsigt over landskabet.

Suomenlinna - Finlands mest betydende bygningsværk

Året er 1748: På 6 ubeboede øer ud for Helsinki, påbegyndes bygningen af fæstningen Viapori(Sveaborg). Svenskerne vil forstærke grænsen mellem de 2 lande. Fæstningen betragtes som uindtagelig, men 60 år senere er fæstningen erobret af russerne. Under Krimkrigen beskytter russerne fæstningen mod angreb fra de fransk-engelske tropper. Under 2. verdenskrig får fæstningen sit nuværende navn Suomenlinna. Indtil begyndelsen af 1970erne blev fæstningen benyttet af den finske hær, men i dag er Suomenlinna landets mest betydningsfulde bygningsværk og findes på UNESCOS liste over verdens kulturarv.

Adel forpligter: Landets herregårde

Overalt i Finland findes talrige historiske gårde og herregårde, hvoraf de ældste stammer fra det 16. århundrede (Vasatiden). De gamle gårde blev bygget af lokale adelsmænd og efterfølgende også af kapitalister. Disse bygninger er ofte velbevarede og gennemrestaurerede. Mange gårde blev bygget af kendte familier som Horn og Fleming. De ældste gårde er Kankas i Masku, Vuorentaka i Halikko, Qvidja i Pargas, Sundholm i Uusikaupunki og Svidja i Sjundeå. I dag er mange gårde indrettet som museer, plejehjem eller konferencecentre.