Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Strande på Rømø

På Rømø finder du Nordeuropas længste og bredeste sandstrand: ca. 12 km i længden og ca. 1-3 km i bredden.

Her er der rigelig plads til alle, der elsker at bade, lege, sejle eller surfe.

På Rømøs vestside strækker den fineste sandstrand sig i hele øens længde. Stranden er åben og flad, og den er mellem 1 - 3 km bred – afhængigt af tidevandet. Stranden overskylles jævnligt af havet, hvilket bl.a.. giver gode mulighed for at finde rav. Den nordligste del af stranden er afspærret som militærområde, mens resten af strandområdet frit kan benyttes.

Det er stadig tilladt at have bilen med på størstedelen af stranden, men for at sikre klitterne, og for at give en større sikkerhed for badegæsterne, er de bilfri omåder løbende blevet udviddet.

Sønderstrand er kendt som en kæmpe legeplads for alle der holder af strandsejlads og Kite-buggykørsel. Disse aktiviteter forstyrrer dog ikke badegæsterne, da der er særligt afmærkede områder for strandsejlads, Kite-buggykørsel og windsurfing.