Smørmosen (Thurø). Hou, Lohals, Båring Vig, Sdr. Longelse, Spodsbjerg, Vejlby Fed, Hasmark, Tørresø, Jørgensø, Kerteminde, Sandager Næs, Kristiansminde, Nyborg, Brydegård: I disse områder er der dejlige sandstrande. Vandet bliver meget langsomt dybt og er derfor ideelt til børnefamilier.
Brunshuse, Bøgebjerglund, Bøjden, Falsled, Løkkeby, Nordenhuse: Her er gode sandstrande, og vandet bliver forholdsvis hurtigt dybt.
Varbjerg: En dejlig bred sandstrand med frisk vand. Inden man når ned til sandet, er der en græsplane, hvor man kan sidde og nyde sin medbragte mad ved bænke og borde.
Helnæs, Ballen, Bro, Fodslette, Horne, Tårup, Å strand, Dalby Bugt, Nab: Sandstrande hvor der kan forekomme en del sten.
Fredmose, Vesteregn, Bukkemose, Langø, Midskov: Stenstrande med masser af de berømte rullesten.
Bogø, Dageløkke, Stenodden, Stoense Udflytter: Græs- og sandstrande. Vandet er lavt og derfor er strandene ideelle til børnefamilier.
Lundeborg, Skåstrup, Bagenkop, Botofte, Bøsøre, Helletofte, Assens: Sandstrande, hvor der også kan forekomme sten og græs.
Mange strande har også kvalitetsbetegnelsen Blåt Flag. Generelt er vandet rundt om Fyn og Langeland meget roligt, og der er ingen stærk strøm.