Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Strande på Fanø

På hele Fanø`s vestside mod Vesterhavet strækker sig 15 kilometer af den flotteste strand – også kaldet "Danmarks bedste badestrand".

En dejlig strand med mange muligheder for leg og spil og masser af gode læpladser i klitrækkerne – man kan på 15 kilometer altid finde en plads helt for sig selv.

Bilkørsel er tilladt på hele stranden.

De bedste badestrande findes fra Fanø Bad og sydpå over Rindby Strand området, hvor der også er afmærkede kilometerlange strandpladser til windsurfing og buggykørsel.

Strandengenes vegetation er unik og strandene er også kendt som ravsamlingsplads fra det sydligste "Hønen" i Sønderho til det nordligste "Søren Jessens Sand" og disse indgår i EU's fuglebeskyttelseområde, idet tusindvis af forskellige vadefugle bruger området som "raste- og tankstation" i deres videre færd mellem ynglepladserne.

 

Følgende er tilladt på stranden:

  • Bilkørsel
  • Buggykørsel
  • Windsurfing
  • Drageflyvning
  • Ridning
  • Ravsamling