Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Attraktioner på og nær Fanø

Udover de tilbagevendende begivenheder som dragefestival, den sidste weekend i juni, og Fannikerdagene, den anden weekend i juli, byder Fanø på en af Danmarks, og Europas, mest særprægede golfbaner. Nær golfbanen, ved Fanø Bad, finder du også det veludbyggede Fanø Badeland.

Derudover byder Fanø på en række sportsaktiviteter som tennis, beach volley, minigolf og bowling.

Kun en kort færgeoverfart fra Fanø, finder du kulturbyen Esbjerg med et væld af seværdigheder og aktiviteter, som bl.a. Fiskeri- og Søfartsmuseet samt Svømmestadion Danmark. Fra Esbjerg er der desuden kun 1 times kørsel til f.eks. Legoland og Givskud Zoo.

LEGOLAND®

I LEGOLAND i Billund er dr, fart, spænding og seje oplevelser over det hele. Sådan er LEGOLAND. Stedet hvor små og store leger og får masser af nye input til fantasien. Kreativiteten får vinger, når der leges og læres, opdages og udforskes. Riddere i rustninger, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere. Kort sagt: Den sjoveste legeplads for hele familien. Og bedst af alt: Der sker hele tiden noget nyt og spændende i LEGOLAND.

Givskud Zoo

Som et vindue til naturen tilbyder Givskud Zoo nærkontakt med vilde dyr fra fem kontinenter. Mange af dyrene kendes fra tvs naturudsendelser, men i zoo står man ansigt til ansigt med dyrene. Man oplever blandt andet deres rette størrelse, deres lyde og deres lugte, ting som tvs flade skærm ikke kan formidle.

Givskud Zoo startede i 1969 som Løveparken og havde de første år kun løver. Siden da er dyrebestanden blevet udvidet med mange nye arter, og i dag huses der mere end 120 forskellige dyrearter i parken.

Tag på safari i egen bil eller kør med safaribussen rundt og oplev bl.a. løver, giraffer, gorillaer, chimpanser og flodheste.

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseets samlede udstillingsareal er 14.000 m² fordelt på fiskeriudstilling, søfartsudstilling, frilandsudstilling, saltvandsakvarium, sælarium, minkanlæg og skiftende særudstillinger.

Her finder du bl.a. historien om søfarten i Vadehavet, Frilandsmuseum med diverse dyr, saltvandsakvarium med en lang række fisk og selvfølgelig sælariet med to forskellige sælarter.

Indkøbsmuligheder

På Fanø har du altid en række dagligvarebutikker indenfor rækkevidde – de fleste har åbent hele året. I Nordby har du desuden mulighed for at gå på indkøb i en række specialbutikker, og efter en lille smuttur med færgen, er du Esbjerg hvor du finder den store gågade med alle ønskelige butikker.

Insider tips

Som på mange andre danske øer, lver kirketraditionerne på Fanø i bedste velgående, og de traditionelle kirkekoncerter i én af øens to kirker, er absolut en oplevelse værd.

Lokale særpræg

Fannikerne har i flere hundrede år været selvforsyndende på mange områder, og specielt uldtøj og lammekød fra øens får er i høj kurs.