
Fanøs natur og kultur danner rammen om en dejlig ferie for hele familien. Sommeren med strandlivet og de lyse nætter er naturligvis altid attraktiv, men efteråret med de gyldne farver, sensommeren hvor heden er lilla af blomstrende lyng, vinterens barske storme og forårets milde dage med fugletræk, indbyder også til spændende ferieoplevelser. F.eks. er Fanøs flade strande ideelle, hvis du vil søge efter rav, som netop Fanø er storleverandør af.
I begyndelsen var Fanø kun en sandrevle, men er nu naturperlen blandt de 42 frisiske øer og de gamle idylliske havnebyer Nordby og Sønderho, der før var hjemsted for en stor sejlskibsflåde, danner i dag rammen om et fantastisk ferieliv.
På Fanø er der desuden mange aktivitetsmuligheder, som tilbydes både børn og voksne, f.eks. dragefestival, musikfestivaler, natur- og vadevandringer og golf.
På Fanø råder Novasol over adskillige feriehuse for enhver smag og i ethvert område af vores skønne ø. Som noget nyt har vi øget vores udbud med ferielejligheder, som er beliggende i Fanø Bad med kort afstand til indkøb, restaurant, badeland, golfbane, den dejlige strand og de mange shoppingmuligheder i Nordby. Der er altså ingen grund til ikke at vælge et Novasol feriehus på Fanø.