Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Sommerhuse i Klitmøller og Vorupør

Nordvestjyllands kilometerlange sandstrande indbyder til en skøn badeferie og på gråvejrsdage er der intet bedre end at gå en lang tur på stranden og blive blæst igennem af den friske vestenvind.

Blandt de enestående naturoplevelser hører Danmarks eneste fuglefjeld, det fredede Bulbjerg – en 47 m høj kalkklint. Her yngler ca. 500 par rider, en oceanfugl fra Nordatlanten og de senere år er der også observeret ynglende mallemuk. Fra toppen af Bulbjerg er der en storslået udsigt over havet. Ca. 130 m ude i havet foran klintens fod, kan I i stille vejr se resterne af Skarreklit – en 16 m høj limstenskolos, som styrtede sammen under en storm i 1978. I en tidligere bunker findes en udstilling om Bulbjergs geologi, plante- og dyreliv.

Blandt områdets aktiviteter skal nævnes fiskeri, sejlsport og golf. Windsurfere finder nogle af Nordeuropas bedste forhold i Nordvestjylland og uanset vindretning, om I er begyndere eller øvede, kan I altid finde en strand med optimale forhold. Ikke mindst Klitmøller er verdensberømt blandt windsurfere.