
Kun 20 minutters kørsel i bil fra Rømøs brede sandstand ligger Arrild Ferieby i et naturskønt område. Her finder du mange aktivitetsmuligheder: 3 store legepladser, minigolf, tennis og beachvolley.
Er det ikke strandvejr, byder Arrilds svømmehal på 3 bassiner, kæmpe vandrutsjebane, stor whirlpool samt sauna og solarium.
Er feriebyens mange aktiviteteter ikke nok, er der både golfbane samt put and take sø lige i nærheden. Arrild Ferieby ligger centralt for såvel indkøb som seværdigheder - fra feriebyen kan Legoland nås på 50 minutter i bil.
Arrild Ferieby giver garanti for en ferie fuld af gode oplevelser, hvad vejrguderne end måtte finde på. Arrild er et paradis for lystfiskeri – senest er Arrild Fiskesø udbygget med en fluestrøm.

Vadehavet er den del af Vesterhavet, der ligger inden for De Frisiske Øer.
Bag digerne ligger det flade marsklandskab. Området med Ribe – Danmarks ældste by – i nord og Emmerlev og Højer i syd byder på et utal af muligheder og oplevelser for feriehusgæster.
Tæt på alting – og dog langt fra stress og jag!
På næsten alle årstider er der et rigt fugleliv i Vadehavsområdet.. I den fugtige marsk er der masser af fugleføde, og det danske Vadehav er landets vigtigste rasteplads for visse vadefugle.
For den tålmodige feriegæst er der mulighed for i sensommeren at opleve "Sort Sol" over marsken. Op til 250.000 stære i én flok flyver i formation og smykker aftenhimlen. En helt fantastisk naturoplevelse!
Også Hjemsted Oldtidspark er en stor oplevelse. Her kan du gå mere end 2000 år tilbage i tiden, hvor datidens hverdag kan opleves i jernalderbyen.