
Dette område ved Ringkøbing Fjord, bliver stadig mere populært blandt feriegæster. I Bork Havn, Skaven og Stauning finder man små, hyggelige havne, hvor både lokale og turister kommer sejlende til. Ringkøbing Fjord er desuden windsurfernes ”eldorado”, da vind og strømforholdene er særdeles velegnede. Hele vejen langs fjorden er der bademulighed. Strandene er ikke helt så brede som ude ved Vestkysten og da vandet ofte ikke er særlig dybt og strømmen begrænset inde ved stranden, er det det ideelle badested for børn.
Hele området byder på adskillige aktiviteter og seværdigheder som bl.a. lystfiskeri, sejlsport og golf.