
Nordvestsjælland kan byde på stort set alle de karakterisketiske danske landskabstræk. Mod nord ligger Kattegatkysten, som veksler mellem flotte, hvide sandstrande og stejle, dramatiske klinter. Mod vest afgrænses området af den skønne Sejerøbugt med de fine badestrande, der går over I klit- og hedeområder og videre til Veddinge Bakker, i kontrast til det flade land ved Lammefjorden, hvor der I øvrigt også kan bades og fiskes. Men ud over den smukke natur har området meget andet at byde på for den active feriegæst. Den lange kyststrækning indbyder til al slags vandsport og landskabet er ideelt til cykel- og vandreture. F.eks. byder Isefjordsstien på nye stier til naturelskende cykelturister. Lystfiskere kan nyde godt af de mange fiskesteder og desuden byder Højby på en 18-hullers golfbane og den store forlystelsespark Sommerpark Sjælland.
Længere mod syd ligger Storebæltskysten med fine badestrande, velbevarede landsbyer og ikke mindst et varieret landskab. I øvrigt er der kun ca. 1 times kørsel til København med alle hovedstadens seværdigheder og attraktioner.