
Skagen er noget særligt. De kendte kunstnere mente, det var lyset. Andre føler, det er den friske blæst, som varierer i lette pust hen over byen til kraftige storme, der blæser krop og sjæl igennem.
Igen er der andre, der mener det er strandene med de 2 have, Vesterhavet og Kattegat, som mødes på toppen blot for at bølge ind over hinanden i en evig brus.
Spørger du en feriegæst, vil du nok få svaret: At det er lidt af det hele! Men det er umuligt at få nok - og det er nok svaret på, at man vender tilbage til Skagen år efter år.
Vær kulturel - besøg museer eller de berømte Skagensmalere, hvis værker kan ses på Skagens Museum og i Michael- og Anna Anchers hus i Skagen.

Grenen – hvor Kattegat møder Skagerrak, er et unikum i Danmark. Her kan du opleve et naturfænomen som ikke har sin lige i hverken Danmark, eller for den sags skyld, i resten af verden.