Arriving on a Saturday will increase the number of available properties

Ferie i Danmark - Familieattraktioner

LEGOLAND®

I LEGOLAND i Billund er dr, fart, spænding og seje oplevelser over det hele. Sådan er LEGOLAND. Stedet hvor små og store leger og får masser af nye input til fantasien. Kreativiteten får vinger, når der leges og læres, opdages og udforskes. Riddere i rustninger, pirater, barske cowboys, vilde indianere og meget, meget mere. Kort sagt: Den sjoveste legeplads for hele familien. Og bedst af alt: Der sker hele tiden noget nyt og spændende i LEGOLAND.

Djurs Sommerland

Djurs Sommerland er det perfekte sted for en familieudflugt, når man er på sommerhusferie i Danmark - det er en forlystelsespark i international topklasse og har de største nye forlystelser og et kæmpestort Vandland.

Med mere end 60 forlystelser og det kæmpestore Vandland har Djurs Sommerland alt, hvad legebørn overhovedet kan ønske sig – fra sjove familieforlystelser til hæsblæsende ture i verdens sjette bedste rutschebane, Piraten. Og entrebilletten giver fri adgang til alle forlystelser i parken.

Tag i Djurs Sommerland med NOVASOL og spar penge Læs mere her

Givskud Zoo

Som et vindue til naturen tilbyder Givskud Zoo nærkontakt med vilde dyr fra fem kontinenter. Mange af dyrene kendes fra tvs naturudsendelser, men i zoo står man ansigt til ansigt med dyrene. Man oplever blandt andet deres rette størrelse, deres lyde og deres lugte, ting som tvs flade skærm ikke kan formidle.

Givskud Zoo startede i 1969 som Løveparken og havde de første år kun løver. Siden da er dyrebestanden blevet udvidet med mange nye arter, og i dag huses der mere end 120 forskellige dyrearter i parken.

Tag på safari i egen bil eller kør med safaribussen rundt og oplev bl.a. løver, giraffer, gorillaer, chimpanser og flodheste.

BonBon-Land

” Der er skide skægt i BonBon-Land”, og ”En verden af sjov”, udspringer af og har rødder i BonBons univers.” Der er skide skægt” kommer naturligvis fra de sjove BonBon-dyr, de sjove forlystelser og det faktum, at I har det sjovt hele dagen - i parken. Og en familieforlystelsespark, der

deler sine dyr med BonBon-slik, verdens sjoveste slik, kan selvfølgelig kun være: En verden af sjov!

Her finder du mere end 60 sjove og spændende forlystelser.

Odense Zoo

I Odense kan du opleve alverdens dyr på tæt hold. Her kan du beundre de legende chimpanser, se de majestætiske løver, kigge op til de store giraffer, blive fascineret af de store tigre og meget, meget mere.

Knuthenborg Safaripark

I Knuthenborg kan du komme helt tæt på dyr fra flere kontinenter. Kør på safari blandt parkens dyr, bl.a. giraffer, zebraer, tigre, kænguruer, aber og næsehorn.

Joboland - Brændegårdshaven

Gør en god dag bedre i Joboland – Brændegårdshaven i hjertet af Bornholm. Her finder du en lang række forlystelser for både store og små, bl.a. Vandland, Klatreland og dyrepark.

Sommerland Sjælland

I Sommerland Sjælland finder du aktiviteter for hele familien. I de 6 spændende kulisser, Amazonas, Den Blå Lagune, Miniland, Picnic Land, Racerland og Vildmarken, finder du både badeland, junglestemning, gokarts, speedbåde og en lang række andre aktiviteter.

Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

Fiskeri- og Søfartsmuseets samlede udstillingsareal er 14.000 m² fordelt på fiskeriudstilling, søfartsudstilling, frilandsudstilling, saltvandsakvarium, sælarium, minkanlæg og skiftende særudstillinger.

Her finder du bl.a. historien om søfarten i Vadehavet, Frilandsmuseum med diverse dyr, saltvandsakvarium med en lang række fisk og selvfølgelig sælariet med to forskellige sælarter.

Universe

En sjov, glad og lærerig dag venter dig og din familie i Universe. Og dagen bliver endnu sjovere når entréen for en af jer allerede er betalt!

Universe er spækket med levende naturfænomener, spændende teknik og sjove aktiviteter. Her kan hele familien tilbringe en underholdende og inspirerende dag og tilmed blive klogere på naturens kræfter, videnskabens forunderlige verden og den teknik, der gør vores hverdag lettere. Men her skal der arbejdes for underholdningen.

For aktiviteterne bliver først rigtig sjove, hvis man både bruger kroppen og hovedet i skøn forening.

Parken er til for at begejstre børn og unge og skabe større interesse og forståelse for teknologi og naturvidenskab. Så kig ind og bliv: Vildt klog på naturlig vis!